Med stigende krav til kundeservice i kombination med øget trafik og konkurrence er det blevet mere kompliceret end nogensinde før at planlægge den optimale rute. Derfor har vi samlet de mest stillede spørgsmål om ruteplanlægning og ruteoptimering i en FAQ. Finder du ikke svaret på dit spørgsmål så kontakt os endelig så hjælper vi dig.
Hvad er ruteplanlægning?
Ruteplanlægning er den proces der bestemmer rækkefølgen ordrer skal leveres i samt den rute der skal køres.
Hvorfor er ruteplanlægning vigtig?
Ruteplanlægning er afgørende for at forbedre overskuddet og kundeoplevelsen. Planlægningsprocessen kommer dels til at forbedre de daglige leverancer, dels til at hjælpe med at bestemme de bedste leveringsstrategier og forudsige eventuelle konsekvenser af at ændre rute. Mange virksomheder benytter også ruteplanlægning som en del af deres forbedringsprogram.
Målet er at identificere områder hvor ændringer i proces, politik eller chaufføradfærd kan føre til stærkt reducerede omkostninger samt store forbedringer for virksomhedens kundeservice.
Hvad er forskellen mellem ruteplanlægning og ruteoptimering?
Ruteplanlægning omfatter ikke nødvendigvis ruteoptimering. Planlægningsprocessen kan f.eks. indbefatte manuel planlægning af stop samt aflevering af ordrer langs ruter. Målet er at få forsendelserne leveret.
Ruteoptimering er en proces hvor begrænsninger og alternativer evalueres, med det formål at udvikle en køreplan der udnytter køretøjsflåden på den absolut bedste måde. Nutidens ruteplanlægningsprocesser bruger ruteoptimering fordi systemerne hurtigt kan bestemme den mest effektive kørselsrækkefølge, samtidig med at de er i stand til at dække store områder. Ruteoptimeringssystemerne bruger algoritmer og andre teknologier som kunstig intelligens og maskinlæring til at producere det bedste resultat.
Hvordan kan ruteplanlægning mindske planlægningstiden?
Ruteplanlægning med ruteoptimeringssoftware reducerer planlægningstiden ved at automatisere processen med at oprette ruten. I stedet for at oprette ruter manuelt og koble forsendelser på, anvendes algoritmer til processen.
Ruter som tidligere ville have taget timer at oprette, kan nu skabes på få minutter eller sekunder. Når ruterne er blevet skabt automatisk, kan de nemt gennemgås og tilpasses, hvilket er meget mindre tidskrævende end at bygge dem manuelt fra ny.
Hvordan kan ruteplanlægning spare tid ved leverancer?
At forkorte ruteplanlægningstiden har mange fordele. Hvis planlægningen tager kortere tid, kan bestillingen udskydes.
Eksemspel:
Hvis planlægningstiden forkortes fra 3 timer til 15 minutter, kan tiden hvor der kan modtages ordrer langs de planlagte ruter øges med 2 timer og 45 minutter.
Kortere planlægningstid betyder også at der bliver frigivet ressourcer for planlæggeren. Disse ressourcer kan f.eks. i stedet bruges på at lave løbende forbedringer som medfører højere produktivitet.
Hvad er dynamisk ruteplanlægning?
Dynamisk ruteplanlægning er processen hvor der skabes leveringsruter og stopsekvenser baseret på kunde og type af ordre. Dynamisk ruteplanlægning resulterer i en unik rute, tilpasset specifikt til kunde og ordretyper.
Målet med dynamisk ruteplanlægning er at sikre at alle ordre leveres med den størst mulige rentabilitet for virksomheden (for eksempel til lavest mulige omkostninger). Dynamisk ruteplanlægning kræver brug af ruteoptimeringssoftware, da det manuelt er umuligt at gennemgå alle tænkelige ruter og køreplaner for at kunne vælge den økonomisk bedste løsning.
Hvad er fordelene ved dynamisk ruteplanlægning og optimering?
Dynamisk ruteplanlægning giver højest produktivitet og lavest driftsomkostninger for køretøjsflåden. Et vigtigt aspekt i dynamisk planlægning er muligheden for at koble leveringer til ruter ad hoc, samt bestemme tidsintervaller for bestemte kørsler.
Ruteoptimeringsprogrammet vurderer den bedste kombination af ruter og maksimerer produktiviteten af leverancer, samtidig med leveringsomkostningerne minimeres. Dynamisk ruteoptimering kan også øge leveringskapaciteten, mængden af leverede ordrer og omsætningen pr rute.
I hvilke brancher anvendes dynamisk ruteplanlægning?
Dynamiske ruter giver den største fordel for virksomheder der har stor variation af kunder, ordrer, størrelser og som kun har få faste leveringstider.
Fordelene ved dynamiske ruter er muligheden for variation og fleksibilitet, som er med til at maksimere produktivitet og minimere omkostningerne. Dynamiske ruter bruges f.eks. i handel og andre forbrugerservices, samt hos distributører af produkter som byggematerialer, varme, ventilation, aircondition, el- og bilindustrien.